Blog

Puslepuden, der er klar til at håndtere bleskift uanset placering

Prøv bare at forstille dig situationen: Du står midt i Aldi eller Liddl, eller hvilken som helst fødevarebutik – uden kundetoilet. Du har den lille med på indkøb, og den lille har siddet og været rimelig rød i hovedet af at presse for lidt siden. Du kan begynde at fornemme, at folk går lidt uden om dig, og den dunst, der forfølger dig rundt i butikken.

Men uden et kundetoilet, hvad skal du så lige gøre? Du kan jo ikke bare skifte krudtuglen nede mellem alle frostvarerne? Heldigvis findes der råd at hente, og nu til dags kan man anskaffe sig et praktisk pusleunderlag, som man også kan tage med sig til at skifte den lille uanset, hvor du befinder dig.

pusleunderlag

Pusletiden er hyggetiden

Inden babyen kommer til verden, får mange kommende forældre at vide, hvor vigtig pusletiden er med din baby. Det er her, at I har mulighed for at skabe en kontakt, fordi baby ikke nødvendigvis har andet at kigge på end mor og far. Det er her, at I har mulighed for at nusse om de små tæer, og kilde den lille mave, mens I forsøger at få baby til at sprutte af grin. For det er i de situationer, at I skaber et forhold mellem forældre og barn.

Det er her, at du skal træne dit babysprog og lave alle de sjove ansigter. Alt sammen i håb om at baby begynder at grine, så dit hjerte smelter.

Og det er da også virkelige hyggelige situationer, lige indtil du pludselig selv bliver lidt varm på maven, fordi den lille selvfølgelig ikke har kontrol over sin blære endnu. Eller du er løbet tør for vådservietter, og bleskiftet er langt fra overstået. Pusletiden har klart sine fordele og ulemper.

Bleskiftet on the go

Det er dog ikke kun i hjemmet, at den lille skal have skiftet bleen. Det kan desværre ske, at det er mens, at I er ude at handle, at bleen pludselig er fyldt. Det kan være en ret besværlig situation, når der ikke er et kundetoilet til rådighed for at skabe den gode kontakt mellem forældre og barn i samme stil, som hjemme i de vante rammer.

Derfor er det en god ide med et pusleunderlag, som kan fungere som puslemåtte på næsten enhver overflade. Så når du får sved på panden, over at skifte den lille i bagagerummet at bilen, så kan du glæde dig over, at den lille i det mindste ligger godt på et blødt underlag.

Og se det fra den lyse side, hvis baby triller rundt, så kan baby ikke trille ret langt, for kanten i bagagerummet stopper baby. Til gengæld skal du måske sørge for, at indkøbsvognen ikke triller fra dig.

Som sagt, så er der både fordele og ulemper ved pusletiden. Og selvom fordelene opvejer ulemperne, så er det ulemperne, som skaber de sjoveste historier til mødre/fædregrupperne.